Beskrivelse
Susanne Meelbye giver dig her et unikt indblik i, hvordan det er at leve med et synshandicap.
I 1955 blev en lille pige født i Sverige, med lyst hår og sorte øjne. Forældrene vidste ikke at de havde fået et handicappet barn. Det fandt de først ud af 3 år senere, da Susanne stod ude i sneen og kiggede på solen. Hun græd hjerteskærende og gned sig i øjnene, mens tårerne trillede ned ad kinderne.
Moderen løftede sin lille datter op for at trøste hende, og her opdagede hun at pigen havde to blodskudte øjne, som var hun blevet ramt af en voldsom allergi. Moderen havde længe været bekymret for datterens øjne, da hun havde registreret et gråligt skær, især på det højre øje. Hun frygtede det værste, men ville nu have vished, hvad fejlede hendes datter! – For det var en kendsgerning at pigen ikke trives, når hun var i nærheden af meget lys, ude som inde. Det gav sig til udtryk ved at Susanne græd og tog sig til øjnene.
Hvordan blev øjensygdommen opdaget?
Forældrene kørte til København for at blive undersøgt af en øjenspecialist Henning Skydsgaard på Statens Øjenklinik på Kastelsvej. Han stillede den meget sjældne diagnose aniridi, og grå stær og grøn stær. Dommen lød, Susanne ville aldrig komme til at se normalt, da der ikke fandtes behandlingsmuligheder for denne sygdom.
Susanne har altid drømt om at arbejde som journalist, da hun brænder for at formidle ting, der sker i vores samfund. Derfor søgte hun ind til TV, efter at have arbejdet med radio. Hun stillede aldrig sig selv spørgsmålet, kan jeg det, når jeg er synshandicappet. – I hendes tankegang er hun ikke blind, så selvfølgelig kunne hun blive TV journalist.
Læs om forfatter Susanne Meelbye
